Lars Løkke kan disrupte dansk politik

Det er opsigtsvækkende og enestående, at en tidligere statsminister forlader sit parti for at blive løsgænger, men det er ikke så overraskende i tilfældet Lars Løkke Rasmussen, som på ingen måde føler sig færdig i dansk politik. Lars Løkke er udstyret med et meget stærkt politisk kompas, og vil kunne få en afgørende betydning, hvis han stifter et politisk parti.

Når man har læst Lars Løkke´s biografi ”Om de fleste og det meste” så kan man ikke blive voldsomt overrasket over den bombe Lars Løkke smed på årets første dag. Trods over 40 år som Venstre-mand, så føler den tidligere V-formand sig ikke færdig med det politiske, og med en alder på 56 år, har han naturligvis nogle valgperioder i sig endnu.

Jeg er ikke i tvivl om, at Lars Løkke´s næste træk bliver stiftelsen af et nyt politisk parti. Hvorfor skulle han ellers forlade Venstre, kan man med rette spørge. Lars Løkke har styrken til at gå offensivt til værks og blive en faktor, der kan gøre en forskel i de kommende års politik på Christiansborg. Han vil kunne disrupte dansk politik i samme grad, som man tidligere har set med Ny Alliance, måske i endnu stærkere grad, men det kræver, at han formår at tage magten på nærmest diktatorisk vis, så der ikke bliver skabt tvivl omkring hans politiske projekt af diverse lykkeriddere, der naturligvis vil byde sig til. Det der førte til Ny Alliances nedtur, var uenighed i ledelsen mellem stifterne. Det kommer ikke til at ske for Lars Løkke Rasmussen, han vil sætte sig igennem uden at se sig tilbage, og den egenskab kommer ham til gode, hvis han stifter et nyt parti. Det vil ikke tage lang tid for Lars Løkke og et eventuelt nyt parti at blive opstillingsberettigede til Folketinget ved at samle det antal vælgererklæringer, der er nødvendigt. Det vil formentlig tage under en måned.

Lars Løkke har styrken til at gå offensivt til værks og blive en faktor, der kan gøre en forskel i de kommende års politik på Christiansborg.

Hvorfor så lige nu kan man spørge sig selv? I kølvandet på den uro, der lige nu hersker i Venstre, så har Lars Løkke sikkert vurderet, at tiden ikke bliver mere gunstig for ham og hans projekt. Venstre har mange udfordringer lige nu, og Lars Løkke vil, hvis vi skal bruge cykeltermologien kunne slå et større hul ned til forfølgerne i en tid, hvor Venstres bagland er splittet på spørgsmålet omkring Inger Støjberg. Det er ikke et gunstigt tidspunkt for Venstre´s formand Jakob Ellemann-Jensen, men på den anden side, så har Lars Løkke – paradoksalt på samme måde som Støjberg – skygget for Ellemann´s politiske projekt, og på den måde udgjort et problem. Timingen er ikke gunstig for Ellemann, men Lars Løkke´s afsked med Venstre kan på den lange bane give den nye formand bedre muligheder for at forme og personificere Venstre´s nye politiske projekt frem mod det næste folketingsvalg. 

Venstre har mange udfordringer lige nu, og Lars Løkke vil, hvis vi skal bruge cykeltermologien kunne slå et større hul ned til forfølgerne i en tid, hvor Venstres bagland er splittet på spørgsmålet omkring Inger Støjberg.

Hvilken platform ligger der for Lars Løkke parlamentarisk? Der er god plads på midten. Lars Løkke er udstyret med et enormt stærkt politisk kompas. Det så man i valgkampen, hvor der var stor vælgermæssig opbakning til hans ønske om at bringe dansk politik ind på midten uafhængig af fløjene. Det er den analyse og retning han vil søge og dyrke. Lykkedes det er det bad news for både Enhedslisten på den ene side og for Ny Borgerlige samt Dansk Folkeparti på den anden side. For Lars Løkke, hvis han stifter et nyt parti, vil det være afgørende at komme med ved så mange borde som muligt, stort set uagtet hvad der forhandles om. Det handler om at blive opfattet som et parti fremfor som en løsgænger. Efter at Lars Løkke har forladt Venstre, så har de to store partier Socialdemokratiet og Venstre 89 mandater. Det betyder at man, (I hvert fald teoretisk) kan komme i en situation at Lars Løkke kan danne flertal sammen med SV. Det er dog tvivlsomt om Venstre vil give ham det rampelys at bade sig i.

På den lange bane vil et midtersøgende blåt parti være med til at give en bedre balance i blå blok, idet man for at vinde Statsministeriet tilbage skal kunne trække vælgere hen over midten. Det har man tidligere brugt Dansk Folkeparti til, men den styrke har DF ikke aktuelt. Der kunne et Lars Løkke parti sikkert kunne spille en rolle, som paradoksalt vil komme Venstre til gavn, men den udsigt er der sikkert ingen i det gamle parti, der sidder og skåler over her på årets første dage. 2020 var et vildt år i dansk politik, meget tyder på at 2021 bliver endnu vildere…

Lars Løkke Rasmussen, Venstre

Leave a Reply

%d bloggers like this: