Analyse: Ingen hyggetur med Wammen ved rattet

Regeringens finanslovsudspil bremser op i forhold til den aktuelle vækst i samfundet, og der ligger adskillige bump på vejen før den røde bil kan køres i garagen sammen med en finanslovsaftale sidst i november eller i starten af december.

Det var forventet, at Finansministeren ikke ligefrem ville byde op til en hyggetur med åben kaleche og madkurv i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens udspil til finanslov mandag middag, men mon ikke der er støttepartier, der spærrede øjnene op, da beløbet som Finansministeren satte til forhandling, kom frem.

1,2 mia. kr. er mange penge i de fleste sammenhænge, men i forbindelse med finanslovsforhandlinger er det peanuts illustreret ved at Enhedslistens forslag om gratis tandbehandling til unge under 25 år alene koster 750 mio. kr. Nikolaj Wammen satte ikke bare beløb på det begrænsede forhandlingsrum, men pointerede desuden at de 1,2 mia. kr. skulle anvendes til velfærd og grønne tiltag.

Der bliver med dette begrænsede rum for forhandling rigeligt med plads i den afsluttende fase, i det lille mørke og historiske Struensee-lokale i Finansministeriet, hvor der er tradition for, at forhandlingerne mellem regeringen og folketinget partier finder sted.

Regeringen fastholder dog en såkaldt ”krigskasse” på omkring 4. mia. kr. til Corona-bekæmpelse. Mit bedste bud er, at Finansministeren kommer til at flytte penge fra den kasse til finanslovsforhandlingerne. Men trods det, så ligner det en smal aftale mellem Regeringen og deres støttepartier Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Kommunal- og Regionsvalget kommer på tværs

I år vil finanslovsforhandlingerne kollidere med kommunal- og regionsrådsvalget, der finder sted den 16. november. Det gør det ikke lettere for finansministeren at lande en defensiv finanslov, som der er lagt op til.

I regeringens finanslovsudspil er der ikke afsat ekstra midler til f.eks. det specialiserede socialområde, herunder handicapområdet, og det vil der komme meget fokus på. Ikke bare fra regeringens støttepartier, men sikkert også fra nogle af de socialdemokratiske kandidater til de lokale valg, og det bliver spændende at se, hvordan regeringspartiet vil tackle dette pres fra egne rækker.

Regeringen vil forsvare sig med, at man har øget budgettet til velfærd i kommunerne og regionerne i forbindelse med deres økonomiaftaler, men her er det værd at huske, at KL krævede over 5 mia. kr. til dette område, men fik blot 1,5 mia. kr., hvilket nogenlunde svarer til den demografiske udvikling med flere børn og ældre.

Beskæftigelsesområdet bliver efterårets tema

Ved regeringens fremlæggelse var der naturligvis meget fokus på, om der var initiativer på beskæftigelsesområdet, hvor der er mangel på arbejdskraft flere steder i den private sektor. Det var ikke overraskende, at regeringen ikke lancerede løsninger på dette område, da der kommer til at køre separate forhandlinger om dette emne. Det interessante spørgsmål er, hvordan regeringen vil koble disse to forhandlinger sammen.

De Radikale har længe proklameret, at regeringen som følge af ”Arne-reformen” skylder hænder på arbejdsmarkedet. Arbejdsudbuddet skal øges med over 10.000 mennesker, før Sofie Carsten Nielsen er tilfreds, og der skal ganske givet meget mere til.

Der vil desuden blive pres på regeringen i forhold til at begrænse antallet af offentligt ansatte, så der bliver en større andel til det private marked. Under Covid-19 krisen er antallet af offentligt ansatte øget med omkring 20.000 personer, men der er ifølge regeringen kun lagt op til, at man begrænser antallet af offentligt ansatte med omkring 3.000 personer.

Det vil blive brugt som kritik fra partierne i den blå blok, men regeringen og finansministeren er fanget i, at man er nødt til at giver flere ressourcer til kommuner og regioner i forbindelse med de flere unge og ældre, hvilket betyder, at der bliver ansat flere mennesker i ældreplejen samt i daginstitutionerne. Dette skal desuden sammenholdes med, at der bliver ansat ca. 1000 flere sygeplejersker.

Hvis man skal pege på et enkelt område, hvor regeringen skiftede til et højere gear, så var det i forhold til at sikre en bedre balance mellem land og by.

I finanslovsudspillet er der afsat to milliarder til udflytning af uddannelser, mere liv i landdistrikterne samt mere nærpoliti og flere sundhedstilbud tættere på borgerne. Der er desuden penge til flere idrætsfaciliteter i København og Frederiksberg samt til flere grønne åndehuller i hovedstaden.

Det bliver med det korte lys i Stuensee-lokalet

Der er sådan med tapetet i det historiske Struensee-lokale, at det dårligt tåler dagslys, men med dette udspil er der heller ikke den store chance for, at finansministeren styrer igennem forhandlingerne med det lange lys på. Tværtimod bliver finansloven for 2022 kørt igennem med foden på bremsen, og med begge hænder på rattet, og festen bliver yderst begrænset for en lukket kreds.

Analysen er bragt hos DK Indkøb den 31. august 2021

Leave a Reply

%d bloggers like this: