Ørum Advice bliver medlem af verdens største bæredygtighedsnetværk

Herning-virksomheden er netop blevet medlem af UN Global Compact og har underskrevet et såkaldt ”Letter of Commitment” til FNs Generalsekretær António Guterres, hvor CEO og Founder Per Ørum bekræfter, at virksomheden forpligter sig i forhold til ti principper, som netværket er bygget op omkring indenfor fire hovedområder: Menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, klima og miljø samt antikorruption.  Der skal årligt indsendes en COP (Communication on Progress)-rapport til UN Global Compact med fokus på principperne og FNs 17 verdensmål.

Per Ørum skriver under på ”Letter of Commitment” til FNs Generalsekretær António Guterres assisteret af Djouhara Westberg fra UN Global Compact


”Jeg har i mit politiske liv været delegeret ved både FNs Generalforsamling og ved tre af FNs Klimatopmøder, så jeg kender FN-systemet, og derfor er det også naturligt for at tilslutte mig netværket, både for at støtte det gode initiativ, men også for at få adgang til både netværk og viden, fortæller Per Ørum, der torsdag og fredag havde besøg af Djouhara Westberg, der er Engagement Manager hos UN Global Compact.

Ørum Advice var torsdag vært ved en konference med titlen ”Fra Verdensmål til Hverdagsmål”. Fredag besøger Global Compact og Per Ørum både Erhvervsforum i Holstebro og Bæredygtig Herning. 

  • UN Global Compact blev stiftet i 2000 af den nu afdøde generalsekretær Kofi Annan, og er i dag verdens største netværk for ansvarlige virksomheder.
  • + 16.000 virksomheder har tilsluttet sig UN Global Compact og de Ti Principper globalt.
  • 70 lokale netværk rundt om i verden. 
  • Global Compact Network Denmark er det danske lokale netværk
  • Det danske lokale netværk blev etableret i 2018 og sekretariat har kontor i industriens hus. 
  • 537 medlemmer i Danmark
”Letter of Commitment” til FNs Generalsekretær António Guterres

Leave a Reply

%d bloggers like this: