Social Bæredygtighed – Nu taler vi om det!

I forbindelse med Folkemødet for Mental Sundhed – Mental Talk, der blev afholdt i Herning i begyndelsen af september fik Per Ørum fra Ørum Advice mulighed for at komme med et indlæg om social bæredygtighed og FN´s Verdensmål. I den forbindelse præsenterede Ørum Advice en case med den sociale velfærdsleverandør Trancit, som Ørum Advice har haft samarbejde med igennem længere tid. 

I sit indlæg lagde Per Ørum vægt på at der er et kæmpe potentiale for at styrke den sociale bæredygtighed i virksomhederne. Ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri, så arbejder næsten 80% af virksomhederne strategisk med FN´s verdensmål og bæredygtighed, men det er blot 35%, der svarer ja til at arbejde strategisk med social bæredygtighed. 

Per Ørum holder oplæg om social bæredygtighed ved Mental Talk Folkemødet i Herning
Finn Brandt fra Trancit præsenterede virksomhedens nye projekt hvor man med verdensmålene som sprog viser sin bæredygtighedsindsats.

Skal man definere social bæredygtighed, så er det alt det der vedrører mennesker. Menneskers liv, adfærd og velbefindende som en katalysator til at skabe et bæredygtigt samfund. Det handler om at se muligheder, der hvor man kan gøre en forskel.  

For at være så konkret som mulig havde Per Ørum formuleret nogle actions med reference til FNs Verdensmål samt med en indikator på hvordan, man kan måle indsatsen. Det kunne være etablering af madordning for at styrke sundheden, etablering af en mental sundhedsstrategi for at styrke den mentale sundhed og nedbringe stress og depression, misbrugspolitik, mentorordninger for lærlinge og fleksjobbere. Der var desuden initiativer indenfor efteruddannelse, integration og ligestilling.


Skal man definere social bæredygtighed, så er det alt det der vedrører mennesker. Menneskers liv, adfærd og velbefindende som en katalysator til at skabe et bæredygtigt samfund

PER ØRUM – ØRUM ADVICE

Andel del af foredraget havde fokus på, hvordan man kan bruge verdensmålene til at beskrive sin sociale indsats og inspirere andre til at tilslutte sig gode formål.

Finn Brandt, der er socialrådgiver og direktør hos Trancit, der har sat sig for at bidrage til at afskaffe hjemløsheden, kunne beskrive en case fra Hjørring Kommune, hvor Trancit sammen med kommunen reducerede antallet af unge i hjemløshed med 420% på et år. 

Sammen med Ørum Advice havde Trancit nu sat den sociale indsat i system med tre actions og konkrete målsætninger:

1. HJEMLØSHED

VI GØR EN FORSKEL FOR SOCIALT UDSATTE VED AT SIKRE DEN RETTE BOLIG MED DEN RETTE STØTTE

Indikator: Antal hjemløse borgere der sikres eget hjem med den rette støtte

Periode: 2020 – 2025 

Målsætning: 500 borgere

Verdensmål: 1.1 – – Afskaf ekstrem fattigdom.

2. RETSIKKERHED/DEN RETTE STØTTE

VI BIDRAGER TIL, AT ALLE FÅR ADGANG TIL DEN RETTE STØTTE

(Herunder særforanstaltninger samt bolig og støtte)

Indikator: Antal borgere der sikres den rette støtte inkl. borgere med problemskabende adfærd.

Periode: 2020 – 2025 

Målsætning: 1000 borgere

Verdensmål: 16.3– Styrk retssikkerheden, og giv alle adgang til retfærdig rettergang

3. SOCIAL INKLUSION

VI BIDRAGER TIL, AT ALLE BORGERE FÅR TILKNYTNING TIL FÆLLESSKABER SOM UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

Indikator: Antal borgere der sikres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse

Periode: 2022 – 2028 

Målsætning: 1000 borgere

Verdensmål: 10.2 – Styrk social, økonomisk og politisk inklusion.

4. PARTNERSKABER

VI ETABLERER PARTNERSKABER MED RELEVANTE PARTNERE 
FOR AT OPNÅ VORES MÅL

Den Sociale investeringsfond

ISU

Komponent

Kommuner 

Borgere 

Pårørende

Verdensmål: 17.17 – Tilskynd til effektive partnerskaber

Trancit vil sikre transparens omkring denne bæredygtighedsindsats, og vil indgå i samarbejde med bl.a. kommuner om den vigtige målsætning det er at begrænse hjemløsheden i Danmark.

Tilhørerne viste stor interesse for at arbejde videre med social bæredygtighed, og dermed levede foredraget op til Mental Talk målsætningen om at nu taler vi om det – og de svære emner.

Det var første gang at Mental Talk blev afholdt og håbet er at det bliver en tilbagevendende begivenhed.

Leave a Reply

%d bloggers like this: