Få styr på din bæredygtighedsrapportering (ESG) inden det bliver et krav…

EU har netop vedtaget et direktiv, som får konsekvenser for de fleste virksomheder i forhold til at rapportere sin bæredygtighedsindsats. Men der er ingen grund til at vente med den såkaldte ESG-rapportering til det bliver et lovmæssigt krav. Der er meget værdi at hente for virksomheder, der formår at sætte ord og tal på deres samfundsansvar. Èt er sikkert – det er nu og i fremtiden svært at være et dumt svin og succesrig virksomhedsejer samtidigt…

”Spørg ikke hvad dit land kan gøre for dig – Spørg, hvad du kan gøre for dit land”, denne berømte Kennedy-sætning er mere aktuel end nogensinde. I en urolig tid er samfundsansvar noget man som virksomhed skal tage alvorligt. Set i et positivt perspektiv, så er reglen at alle vinder, når man tager ansvar.

Kommunikation i dag handler ikke så meget om, hvilke problemer eller udfordringer man har i sin virksomhed. Det handler i meget højere grad om, hvilke samfundsudfordringer man som virksomhed vil tage ansvar for at løse. Det stiller krav til virksomheden, men der er masser af redskaber til at komme i gang – og de fleste gør allerede en stor bæredygtig indsats, men det er ikke givet at man kommunikerer den.

Hvis man starter med de nye krav i forhold til at rapportere sin bæredygtighedsindsats (ESG), så får de virkning fra 2024 for de allerstørste virksomheder. Det Europæiske Råd forventes at vedtage forslaget 28. november, og direktivet træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen.

Reglerne bliver løbende indfaset for regnskabsår, der begynder:

januar 2024 for børsnoterede virksomheder med mere end 500 ansatte.

januar 2025 for børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med mere end 250 ansatte.

januar 2026 for små børsnoterede virksomheder.

Det er altså de største virksomheder, der skal rapportere i første omgang direkte, men der er ingen tvivl om at små- og mellemstore virksomheder også vil blive berørt indirekte ved, at der vil blive stillet tilsvarende krav fra kunder, banker og investorer. 

Erhvervsstyrelsen har på sin hjemmeside beskrevet muligheder og retningslinjer for at rapportere sin redegørelse for samfundsansvar i forbindelse med aflæggelse af årsrapporten. Her kan man finde inspiration til indsatser – Styrelsen har bl.a. udarbejdet et idékatalog over ESG-nøgletal, der kan indgå i årsrapporten. Læs mere her: https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-vejledning-om-esg-taksonomi?fbclid=IwAR3xCMNeFJN1MWEwkcspxz_PTbnpBRdDhdH5zhBxcSwnIw5C3YHE4uCUqsI

Per Ørum med sin workshop – Fra Verdensmål til virksomhedskultur

Jeg vil komme med den påstand, at jo mere polstret man er i form af bevidsthed om virksomhedens værdisæt – jo bedre, kan man navigere i en verden, hvor vi hele tiden bliver udfordret på netop værdierne – Krigen i Ukraine, energikrisen, Covid-19 og mange af de udefrakommende hændelser påvirker vores virksomheder, og jo bedre man værdimæssigt er klædt på, jo bedre kan man navigere i et stormfuldt hav.

En anden væsentlig faktor er fastholdelse og rekruttering af medarbejdere. De fleste vil gerne have en mening med arbejdsliv og et formål for sin gerning. En virksomhed med en klart defineret værdipolitik (læs: bæredygtighedsprofil) vil være bedre til at fastholde sine medarbejdere, og have bedre kort på hånden i forhold til at rekruttere de gode kandidater. Min oplevelse, når jeg holder workshops i virksomhederne og faciliterer udvælgelse af verdensmål til strategien, er at medarbejderne er enormt optaget af at virksomheden taget et socialt ansvar, samtidig med at man har en høj grøn profil.

Hvad er det så, man konkret kan gøre? Jeg vil anbefale at man tager fat i FN’s Verdensmål, og engagerer medarbejderne i at skabe virksomhedens egen bæredygtighedsstrategi. FN’s Verdensmål er et ”sprog” som skaber en god ramme omkring virksomhedens ESG eller SDG indsats. Man udvælger sine actions, vurderer hvad man kan måle troværdigt på, og kommunikerer sine ESG-måltal til relevante modtagere.

Man kan kombinere dette med et medlemskab af verdens største erhvervsnetværk for ansvarlige virksomheder – UN Global Compact, hvor man tilslutter sig 10 universelle principper indenfor arbejdstagerrettigheder, antikorruption, klima og miljø samt menneskerettigheder. På den måde får man sat en troværdig ramme omkring sin indsats, og har et godt fundament at arbejde videre ud fra. 

I Danmark har vi alle forudsætninger for at komme i front på dette felt. Bæredygtighed har været en naturlig del af mange danske virksomheder i årevis. Nu bliver det sat i system, og det er kun godt at der bliver en fælles ramme for kommunikation af bæredygtighedsindsatsen, og ét er vist – Det er efterhånden ganske svært at være et dumt svin og virksomhedsejer samtidig – og heldigvis for det!

Ørum Advice har en mission om at inspirere virksomheder til at tage samfundsansvar

Leave a Reply

%d bloggers like this: