Første episode af Podcasten “Fors samfundets skyld” er med det, vi kalder en ægte samfundshjælper, en person der har haft en stor indflydelse på det danske samfund. Claus Hjort Frederiksen har i over 50 år været i samfundets maskinrum, som en del af partiet Venstre.
Claus Hjort har været tæt sparringspartner for flere formænd i Venstre lige fra Hartling i 1973 op til i dag, hvor han stadig er aktiv i partiet.
I denne podcast bringes der fokus på en lang politisk karriere i en samtale med tidligere folketingsmedlem Per Ørum. Samtalen er optaget ved Folkemødet på Bornholm i juni 2024.
Hør Claus Hjort fortælle om sit samarbejde med Anders Fogh, som gjort Hjort til Beskæftigelsesminister. Hør anekdoter fra hans forhandlinger som Finansminister og hør om hans oplevelser med den tidl. amerikanske præsident Donald Trump i Hjorts tid som Forsvarsminister.
Claus Hjort Frederiksen er bogaktuel med bogen “Livvagten” af Susanne Hegelund, der går tæt på Claus Hjort Frederiksens liv som menneske og politiker i skyggen af magtens centrum på godt og ondt.
Hør podcasten med Claus Hjort her:
Eller åben den i din browser her https://spotifyanchor-web.app.link/e/MxA7aemPxLb
Om podcasten “For samfundets skyld..”
“Det er samfundets skyld”, synger TV-2, men som salige John F. Kennedy sagde, så kan man også vende den om og spørge – Hvad kan jeg gøre for samfundet?” – Per Ørum, der er tidligere folketingsmedlem, og og nu iværksætter vil i denne podcast sætte fokus på samfundsansvar, set ud fra et politisk og et ESG-perspektiv. For Samfundets skyld er udgivet i samarbejde med Ørum Advice, der rådgiver i Public Affairs og Kommunikation samt ESG365, der har specialiseret sig i ESG-rådgivning og ESG-rapport.