Rådgivning

Workshop

Typisk starter samarbejdet med en workshop, hvor vi lærer hinanden at kende, og det er uanset om det er salg til det offentlige eller implementering af FNs Verdensmål som tema. Jeg forsøger at gøre mine workshops så praksisnære som muligt, så man får informationer, metoder og inspiration med hjem, som man kan benytte umiddelbart i forlængelse af workshoppen. Workshops kan have en varighed på en halv- eller en hel dag.

Analyser

Det kræver seriøs forberedelse, for at få succes med at få det offentlige som kunde. Ved at få udarbejdet en analyse får du overblik over strategier, kontaktpunkter, politiske udfordringer og prioriteringer, økonomi og meget mere. Dette sikrer, at du er optimalt forberedt til at møde din kunde, og forøger muligheden for salg væsentligt.

Politisk Interessevaretagelse

Hvis der er en sag, der er vigtig for din virksomhed, så kan man i nogle tilfælde med fordel etablere kontakt med det politiske system i stat, regioner eller kommunerne.

Det er ikke ligemeget, hvordan man etablerer kontakten, der er både faldgrupper og muligheder, når man skal begå sig i det politiske system. Jeg bruger min store politiske erfaring til at lægge den rette strategi sammen med din virksomhed. Det kan være møder med bestemte politikere, foretræde for politiske udvalg, events eller afholdelse af konferencer mv.

Strategi

Covid-19 krisen er et godt eksempel på at det fra tid til anden giver god mening at opdatere forretningsplanen i virksomheden. Er der mulighed vi har overset? Er der områder, som tiden er løbet fra. Du får et overblik over perspektiver og muligheder for din virksomhed.

Jeg faciliterer den vigtige diskussion med god hjælp fra “Business Model Canvas”, som er et effektivt redskab, når strategien skal finpudses.

Jeg er tilmeldt dette program i Erhvervshus Midtjylland, hvor du evt. kan få tilskud til en ekstern sparringspartner. Læs mere her

Mentor – Iværksættere

Jeg får rigtig meget god energi af at rådgive iværksættere, så ildsjæle kommer på rette vej fra starten af. Jeg deler min store erfaring fra min egen karriere med salg, kommunikation og strategi, men jeg kender også dilemmaer og udfordringer, når man etablerer virksomhed på egen krop. da jeg selv har været engageret i en start-up virksomhed med base i Fonders House, nordens største hub for Tech-startup virksomheder. Jeg er tilknyttet mentorprogrammet i Erhvervshus Midtjylland, som du kan læse mere om her.

Oplæg om FN´s Verdensmål

Jeg tilbyder oplæg om FN´s Verdensmål velegnet til VL-grupper, netværk, erhvervsklubber mv.

Jeg ridser den politiske situation op lige fra FN, EU og Folketinget til Regionerne og Kommunerne. Jeg har stor politisk erfaring fra både FN-topmøder og Christiansborg omkring bæredygtigheds-området.

Derefter guider jeg forsamlingen igennem, hvordan man konkret implementerer FN´s Verdensmål i sin strategi. Hvilke modeller er der. Hvilke dilemmaer er der mv.

%d bloggers like this: