Logo

Casestory: Coding Pirates

Vores arbejde for Coding Pirates sker gennem flere kanaler. Hos Ørum Advice er vores klare grundfortælling et ønske om at inspirere og hjælpe virksomheder og organisationer til at tage samfundsansvar. Netop derfor er vi også stolte af, at kunne hjælpe foreningen Coding Pirates med at fremme deres budskaber om at fremme børn og unges IT-kompetencer, så vi sikrer en fremtid hvor vi er rustede til at følge med den digitale udvikling.

En væsentlig del af vores indsats er rettet mod at hjælpe dem med at sikre finansiering ved at komme på finansloven. Dette vil muliggøre en endnu bredere rækkevidde og derved gøre en større forskel for flere unge. Dette er det primære fokusområde for Ørum Advice. Kommunikationsarbejdet sker gennem en kombination af både analoge og digitale greb. Det indebærer både kampagner på sociale medier, udsendelse af pressemeddelelser til de danske medier og derudover foretræde for udvalg og 1:1 møder med beslutningstagere som folketingsmedlemmer og ministre som et led i kampagnen med at få dem på finansloven.

Coding Pirates er en frivillig almenvelgørende forening med afdelinger i hele landet. Deres mission har i de sidste 10 år været at klæde børn og unge på til en fremtid i digital fremdrift. Det gør de primært gennem kreativ og lærerig leg indenfor IT, programmering og robotter. Foreningen har i dag 65 foreninger rundt i landet og 17 nye under etablering. Hos børn og unge er efterspørgslen stor, og der er venteliste flere steder i landet, for at blive en del af Coding Pirates’ fællesskab. 

Læs mere om Coding Pirates her: https://codingpirates.dk