Ørum Advice indledte i det tidlige forår et samarbejde med GC Healthcare, der lige er flyttet til Herning. Samarbejdet rummer både kommunikationsopgaver og Public Affairs-opgaver i forhold til rådgivning omkring samarbejde med kommuner samt til nationalt at sætte fokus på luftrens, luftkvalitet og indeklima.
Ørum Advice bistår med kommunikation via sociale medier, med produktion at tekster og foto/video samt planlægning af markedsføringsaktiviteter. GC Healthcare har bl.a. gennemført en såkaldt advertorial-kampagne (annoncørbetalt artikel) i Altinget – både i Altingets trykte magasin samt på Altinget.dk og flere fagportaler. Læs artiklen her
Kampagnen følges op med deltagelse i KL`s Konference – Social- og Sundhedsforum 2023, hvor GC Healthcare har en stand. Kombinationen af kampagne på Altinget kombineret med deltagelse på én af KLs konferencer er meget stærk i forhold til målgruppen – beslutningstagere i det offentlige.
Public Affairs aktiviteterne er centreret på behovet for en national standard indenfor luftrens og luftkvalitet. Her peger GC Healthcare på, at der i flere europæiske lande (Tyskland, Østrig, Schweiz) er en standard VDI 6022, der sikrer et trygt arbejdsmiljø. Der planlægges i den forbindelse et foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg omkring dette emne.
Endelig arbejdes der på at skabe samarbejde med flere kommuner. Der er bl.a. produceret videoer med nuværende referencer, der kan ses her:
Næstved Kommune – Nye standarder passiv rygning
Aarhus kommune – Færre sygedage i tandplejen
Man kan læse meget mere om GC Healthcare på deres web eller man kan følger firmaet på LinkedIn her