Regeringens nye strategi er en kærkommen mulighed for at skabe mere grøn innovation og eksport i danske virksomheder og samtidig bidrage markant til 70 procent-målsætningen. Der skal dog helt andre boller på suppen blandt de offentlige indkøbere, hvis ambitionerne i strategien skal lykkes.
Grøn transformation af offentlige indkøb
Da Finansminister Nicolai Wammen præsenterede regeringens nye strategi til grønne indkøb i det offentlige, blev det lanceret som et nybrud i den offentlige forvaltning, men den historiske dimension blev mildest talt druknet i et fra medierne ensidigt fokus på to gange vegetarmad ugentligt i de statslige kantiner.
Forslaget blev da også justeret, så den enkelte statslige institution selv kunne afgøre menukortets sammensætning uden regeringens hjælp. Regeringen havde faktisk fortjent bedre, for et udmærket og fremadrettet udspil.
Danske kommuner står for indkøb på ca. 100 mia. årligt, hvilket svarer til omkring 50% af det samlede offentlige indkøb. Staten og regionerne står for 25% hver. Derfor er det en ret stor muskel til at påvirke markedet på en klimavenlig måde, samt til at bidrage til den samlede indsats der fordrer, at vi nedbringer vores CO2-udslip med 70 procent i 2030.
En lang række indsatser på alle niveauer skal transformere den offentlige sektor i en grøn retning.
De bæredygtige målsætninger taber ofte
Mange kommuner og regioner har allerede politiske målsætninger til gavn for klimaet, men det kniber lidt med at udføre de politiske ambitioner i praksis. Ingeniørforeningen IDA kunne i en undersøgelse i oktober afsløre, at I to ud af tre kommuner og regioner, har bæredygtige indkøb politikernes bevågenhed, men kun en tredjedel af dem køber rent faktisk grønt ind. Undersøgelsen viser, at det er prisen på produkterne og ydelserne, der gør den afgørende forskel. Men også det faktum, at kommuner og regioner mangler kendskab til hvordan, og på hvilke områder, indkøbene kan blive mere bæredygtige.
Knap tre fjerdedele af de kommunale/regionale indkøbschefer er enige i, at det typisk vil gøre anskaffelsesprisen højere, hvis de offentlige indkøb skal være miljø- og klimamæssigt bæredygtige. Men der er et potentiale for, at bæredygtige indkøb kan blive relativt billigere, hvis kommuner og regioner i højere grad vurderer totalomkostningerne ved indkøb. 45 pct. vurderer sjældent eller sommetider totalomkostningerne ved indkøb, mens kun 15 pct. altid gør det.
Et paradigmeskift i den offentlige forvaltning
I den nye strategi er der lagt op til, at man skal vurdere den totale omkostning for et produkt i hele produktets levetid, frem for ren fokus på indkøbsprisen. Regeringen taler om et paradigmeskift fra pris til grønne krav og lægger op til, at produkter skal være miljømærkede med f.eks. Svanemærket, EU-blomsten eller leve op til tilsvarende krav.
I første omgang kommer det til at gøre sig gældende i staten på områder, som rengøringsmidler, papir, tryksager, sæbe samt hygiejneprodukter. Målet er at rulle dette ud til alle offentlige områder, hvor der findes officielle mærkningsordninger inden udgangen af 2030.
Et andet væsentligt område er den offentlige køretøjsflåde, der med enkelte undtagelser skal være emissionsfri i 2030. Disse tiltag kan bidrage markant til at nedbringe det offentlige CO2-udslip til et væsentlige lavere niveau end 4 mio. tons i Danmark og 12 mio. tons i global sammenhæng. Der er et utroligt stort potentiale for at forbedre disse tal, og det bliver spændende at se, hvilket ambitionsniveau regering vil præsentere senere på året. Det et tal som vi er mange, der venter med spænding på.
Grøn genstart har brug for SMV’erne
For at denne strategi bliver succesfuld, så skal der helt andre boller på suppen i forhold til at sikre, at små- og mellemstore virksomheder også får mulighed for at kunne byde ind på opgaverne. Finansministeren lagde ved præsentationen vægt på, at indsatsen skal planlægges og gennemføres i et tæt samarbejde med virksomhederne, så SMV´erne ikke bliver ringere stillet.
Det er livsnødvendigt for hele den grønne genstart, at Finansministerens ord om at regeringen bakker op om de virksomheder, der satser grønt, rent faktisk også bliver ført ud i livet.
Sporene fra Udbudsloven (2016) skræmmer dog. Her var intentionen også, at små- og mellemstore virksomheder skulle til fadet, og i højere grad have mulighed for at byde ind på offentlige opgaver. Virkeligheden blev dog desværre en anden, og man kan frygte en gentagelse.
Innovative virksomheder udelukkes ofte fra offentlige udbud
Udfordringen med at etablere flere offentlig-private samarbejder bør også have regeringens opmærksomhed for at få et godt afsæt med den grønne genstart. Der er rigtig meget grøn innovation i danske virksomheder, og både kommuner og regioner skal være meget bedre til at etablere og indgå i samarbejder, der kommer klimaet, væksten og eksporten til gode.
Mange af de innovative virksomheder kan ganske enkelt ikke byde på offentlige udbud, hvis de har unikke produkter. Denne problemstilling skal der kigges alvorligt på.
Men skepsis skal have lov til at blive gjort til skamme og jeg tilslutter mig Statsminister Mette Frederiksens egne ord fra nytårstalen – ”Det er imponerende, hvad verden kan, når alle arbejder sammen. Længe leve forskningen og samarbejdet mellem det offentlige og det private”.