Det er en naturlig udgang af en langvarig konflikt med Venstre´s formand Jakob Ellemann-Jensen, der nu bringer Inger Støjberg ind på løsgængernes rækker i Folketinget. At det er kommet dertil, skyldes i høj grad stædighed fra Inger Støjbergs side. Det er med udsigt til en usikker fremtid, hun nu kan sætte sig med sit frihedsbrev i hånden på bagerste række sammen med sine tidligere partifæller fra Venstre Lars Løkke Rasmussen og Jens Rohde.
Det er svært at finde vinderen i striden mellem Jakob Ellemann-Jensen og Inger Støjberg. Venstre er blevet splittet, og det kan tydeligt ses i de seneste meningsmålinger, hvor Venstre ligger på et så lavt niveau, at man skal tilbage til starten af 90érne for at finde fortilfælde. Selvom Inger Støjberg er en populær politiker blandt vælgerne med høje stemmetal, så er ingen, der er større end deres parti, og slet ikke i forhold til et stort hæderskronet parti som Venstre.
Jakob Ellemann-Jensen har med tålmodighed ventet på, at dette brud skulle opstå igennem de seneste uger. Der er sat et nyt hold med Ellemann og Stephanie Lose i spidsen, og først med Lars Løkke´s afgang og nu med Støjbergs ditto, kan Venstre nu håbe på, at de kan få bragt fokus på politik i stedet for personer. Der ligger en stor bane at spille på i forhold til at markere sig særligt i forhold til den økonomiske politik og ikke mindst i forhold til debatten om genåbningen af vores samfund ovenpå Covid-19-krisen. Desuden skal man huske, at der venter et kommunal- og regionalvalg senere på året, som har meget stor betydning for Venstre.
For Inger Støjberg ser fremtiden usikker ud. Hun har flere gange nævnt, at der ikke er nogen der dør af at skulle blive fremstillet for en Rigsret, men uagtet resultatet, så er det en hård og anstrengende proces, hun skal igennem, og det bliver svært at sætte dagsorden udover omkring selve Rigsretten. Både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige står klar med åbne arme for at tage imod Støjberg, og hun vil umiddelbart passe fint ind i begge partier. Spørgsmålet er, om hun kan indfri sine høje ambitioner fra de positioner, som de to partier kan tilbyde hende. Inger Støjberg har prøvet at være minister, hvilket er det største man kan opnå politisk. Det bliver hun ikke igen hverken hos Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige, spørgsmålet er om hun kan forlige sig med det.
Der vil altid være et publikum for en strammer på udlændingeområdet som Inger Støjberg, men realpolitisk er det svært at se der venter den store indflydelse for det nu tidligere Venstre-medlem. Fremtiden ser usikker ud for Inger Støjberg.